KØRESKOLE ////
NemTrafik.DK
TLF:42 525 525


 


Türkçe açýklamasý

Dette skal du kunne udenad til den praktiske prøve...


Ansvar for køretøjet:
 

Ejeren eller den registrerede bruger af køretøjet har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand dvs. er synet, forsikring er iorden og ejerafgift er betalt.

Føreren har ansvaret for, at køretøjet er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, dvs. at især styreapparat, bremser, lygter og hornet fungerer og efter lovens krav.

Styreapparat: 

Styreapparatet skal fungerer således, at bilen kan styres let, sikkert og hurtigt.

Der må ikke forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed, eller i dets enkelte dele.

Ved nyere biler må der normalt ikke være ratsslør. Dette kontrolleres ved, at hjulene straks følger rattets bevægelse.
I biler med servostyring (det har skolevognen...) foretages kontrollen med startet motor.

Servobeholderens væskestand skal følge bilfabrikantens foreskrifter. Dette kontrolleres enten ved, at væskestanden er mellem min. og max. mærket eller ved, at kontrollampen herfor ikke er tændt.

Styreapparatet skal efterses, hvis der er for lidt væske i servosystemet eller, hvis der er væsentligt ratslør.

Bremser:

Driftbremsen (fodbremsen) skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.

Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på hældende vej.

Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hårdt på pedalen. Bremsepedalen må heller ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk.

Kontrol af vakuum/bremseforstærker: Motoreren slukkes, der trædes 5-8 gange hårdt på bremsepedalen, trykkes holdes på bremsen, herefter startes motoren...... bremsepedalen skal så synke en smule, mens den holdes nedtrådt. 

Bremsevæskestanden skal være mellem max. og min. mærket.

Lygter, reflekser og horn: 

De påbudte lygter og reflekser omfatter: 

2 lygter med fjernlys
2 lygter med asymmetrisk nærlys
2 lygter med positionslys
2 lygter med baglys
3 lygter med stoplys (ældre biler kan nøjes med 2)
Mindst 1 nummerpladelygte.
2 blinklygter foran og bagpå bilen, samt 1 på hver side af bilen.
2 røde godkendte bagudvendende reflekser (må ikke være 3- kantede)

Fjernlyset (det lange lys) skal kunne oplyse vejen mindst 100 meter foran bilen.
Nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 meter foran bilen, uden at blænde.
Positionslyset skal tydeligt kunne ses i mindst 300 meter´s afstand, uden at blænde.
Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt.
Baglygternes lys skal være rødt og skal tydeligt kunne ses i mindst 300 meter´s afstand uden at blænde
Nummerpladelygter skal belyse den bagerste nummerplade, så den tydeligt kan aflæses i mindst 20 meter´s afstand.

Kontrolstof:
Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.
Nærlyset må ikke blænde...- bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. meter.
Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.
Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.
Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidlig.
Nummerpladelygter skal have hvidt lys.
Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.
Hornet skal have en klar, konstant tone.
Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det tegn på, at et eller flere blinklys ikke virker.

Motor og udstødningssystem mv. 

Motoren må ikke udvikle unødig røg eller støj.
Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie.
Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast.
Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max. og min. mærker.
Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæses på kølervæskebeholderens max. og min. mærke.

Dæk og støddæmpere: 

Dæk skal have min. 1,6 mm dybde i hovedmønstret på alle hjul, bedømmes ved slidindikatorer.
Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter en kraftig påvirkning af støddæmperne.

Ruder og spejle: 

Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vaskere.
Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde.

Påhængsvognstilkobling: 

På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre om bil og påhængskøretøj må sammenkobles.

Husk: 

Medbring dit pas, ansøgning om kørekort og din lektionsplan til teoriprøven og køreprøven.

Sørg for, at have betalt pakkeprisen mm. før du ka bestille teoriprøven

og at afregne alle evt.ekstra køretimer inden køreprøven. Husk at aflevere lånt cd og bøger.


Og læs så lige det hele et par gange til... du skal kunne det udenad!